Universets Centrum
Picture of <i>af:</i> ANABELLA RERUP

af: ANABELLA RERUP

#66 Universets Centrum
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Jakob Vedelsby ny roman Universets Centrum. Anabella har inviteret Jakob forbi til en snak om at være forfatter, at være max presset med opgaver, at gøre sig umage, at lukke ned, mærke stressen blusse og så få den forløsning at kunne skrive sig ud af det hele og udgive endnu en bog.
Længde ca. 1 time og 16 minutter.

I denne episode har jeg besøg af Jakob Vedelsby, som er forfatter og selvstændig.  

INTRODUKTION:

Jakob Vedelsby er forfatter til syv romaner, digte i tidsskrifter og medforfatter til fagbøger om spirituel astrologi og kundaliniyoga. Fagbøgerne har han bl.a. skrevet sammen med sin partner Gitte Jul, der har 30 års erfaring med workshops og individuelle sessioner i shamanisme, clairvoyance og personlig rådgivning.

Jakobs nye roman ”Universets centrum”, der udkom 24. februar 2022 på forlaget Arabesk, er en fortælling om to mennesker, der begiver sig ud i det ukendte for at finde nye veje i livets gådefulde labyrint. Det er en roman om kærlighedens, nuets og nærværets helende kraft. Bogen er bl.a. vokset ud af Jakobs egne erfaringer med at presse sig selv hårdt i en periode, hvor han på samme tid arbejdede som freelancer, skrev roman med Rane Willerslev og var formand for Dansk Forfatterforening.

Jakob er en unik litterær stemme for hvem de spirituelle sider af livet er lige så betydningsfulde som de mere håndgribelige, og som indfølende beskæftiger sig med menneskelige relationer. En stemme, der behandler de vigtigste emner for mennesker og de største udfordringer for verden.

Flere af Jakobs romaner er udkommet internationalt. Hans roman ”Skyggespor” er ude på russisk, og hans roman ”Menneskeloven” er udkommet på tysk, estisk, rumænsk, russisk, kinesisk og græsk, og er netop blevet oversat til engelsk. ”Universets centrum” er p.t. under prøveoversættelse til engelsk og tysk.

”Universet centrum” kan købes i fysiske boghandlere og via netboghandlere –

fx her:

https://www.saxo.com/dk/universets-centrum_bog_9788793819115

Del min podcast episode: