

af: ANABELLA RERUP
I denne episode har jeg besøg af Jack Eckhart Langelund, som er formand for Dansk Spirituel Sammenslutning og Trossamfund.
INTRODUKTION:
Formand for Dansk Spirituel Sammenslutning, Jack Eckhart, internationalt spirituelt medie, healer og trancemedie startede sin spirituelle rejse for 25 år siden.
Det startede med healing og trance, og nogle år senere kom evendentielt medieskab også med. Arbejdet med det spirituelle og medieskabet har bragt Jack rundt i verden, især til England, men også andre steder som bl.a. Dubai, Schweiz og Brasilien. Dansk Spirituel Sammenslutning er i dag en forening for alle med en spirituel interesse og overbevisning, og forhåbentlig snart også anderkendt som trossamfund.
Foreningen har til formål at udbrede det spirituelle budskab, med baggrund i ”De 7 Principper”, at bringe forståelse for den åndelige verden, samt filosofien bag. Foreningen vil formidle oplysning og undervisning vedrørende kommunikation med åndeverdenen.
Foreningen drives primært af donationer, sponsorater og kontingenter. Foreningen vil i et vist omfang yde bidrag til forskellig velgørenhed. Introduktion af: De 7 Principper Vejen til et spirituelt liv etableres via studier, og anvendelse af en åndelig filosofi, som en nøgle til at etablere en spirituel livsstil.
Som medlem af Dansk Spirituel sammenslutning introduceres dette gennem de 7 Principper for spiritualisme. Selvom Dansk Spirituel Sammenslutning har nedskrevet principperne bag spiritualismen for sine medlemmer, er de ikke ment som at være bindende regler, eller skrevet ud fra dogme, men for at give den enkelte, fundament for at udvikle en personlig filosofi.
De Syv Principper:
1. Gud som en skabende kraft.
2. Sammenhold og kærlighed mellem mennesker.
3. Fællesskab med åndeverdenen, og engleriget.
4. Den evige eksistens af den menneskelige sjæl.
5. Personligt ansvar.
6. Evaluering af alle handlinger udført på Jorden.
7. Evig udvikling for alle sjæle.
Hjemmeside www.spiritualist.dk
Facebook https://www.facebook.com/spiritualist.dk/
Instagram https://www.instagram.com/dansk_spirituel_sammenslutning/
Youtube https://www.youtube.com/channel/UCE9XVq1YEj_tfAiD7jeddWA