Spirituelle Tanker for Marts 2026
Picture of <i>af:</i> ANABELLA RERUP

af: ANABELLA RERUP

#261 Spirituelle Tanker for Marts 2026
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for Marts 2026. Hør om månedens energi ud fra Numerologi og Astrologi. I denne episode kommer du til at høre om energien for måneden præsenteret via mange forskellige spirituelle indsigter og værktøjer. Hør om Månedens olie blanding ForårsFlow månedens krystal Aquamarin, om hvordan du laver et Spirituelt Alter samt et spirituelt ritual. Jeg fortæller også om forårsjævndøgnet. Jeg giver dig månedens Bøn, samt de 5 spirituelle affirmationer kodet til Marts 2026.
Længde ca. 53 minutter.

Spirituelle Tanker for marts 2026

I denne episode bliver du guidet gennem energierne for marts, præsenteret med inspiration fra både astrologi, numerologi og spirituelle værktøjer. Du kan glæde dig til at høre om:

  • Hvad marts 2026 byder på numerologisk og astrologisk
  • Månekalender og månefaserne i marts – inkl. temaer, ritualer og refleksioner til hver fase
  • Forårsjævndøgnets spirituelle betydning og ritualtips
  • Månedens olieblanding: ForårsFlow 
  • Månedens krystal: Akvamarin – hvorfor den er valgt, hvordan den bruges og hvad den kan støtte dig i
  • Inspiration til månedens spirituelle alter og et guidet marts-ritual
  • Månedens bøn og 5 stærke forårs-affirmationer
  • Lidt reklame for marts’ spirituelle arrangementer og opstart på hold 5 af Next Level Clairvoyance uddannelsen, april 2026

Du kan også finde min spirituelle blog på hjemmesiden – læst af mange tusinde hver måned – ligesom du er altid velkommen i mit nyhedsbrev, hvor du gratis får viden, inspiration og besked om nye kurser, events og spirituelle produkter. Find mig dagligt på Instagram under Det Spirituelle Kompas.

Velkommen til sæson 14 – og til episode 161 af Det Spirituelle Kompas. Jeg bliver dybt rørt over, at vi nu har rundet over 160 episoder sammen. Det er så meget mere end bare et tal – for hver episode har været et fælles rum for refleksion, nærvær og fællesskab om det spirituelle i hverdagen. 

Tusind tak fordi du lytter med, om du er med fra starten eller først lige har fundet os. Jeg glæder mig sådan til at tage fælles hul på endnu en sæson, hvor vi kan vokse, blive inspireret og finde hjem til os selv – sammen.

Månekalender & Månefaser – marts 2026

  • 3. marts – Fuldmåne i Jomfruen & Måneformørkelse: Klimaks og frisættelse! Slip gamle vaner, find healing og balance mellem orden og kaos. Tema: Dybrenselse og indre forårsrengøring.
  • 11. marts – Tredje kvartal: Udånding og integration. Tid til ro, refleksion og at efterbearbejde enten følelser eller forvandling.
  • 19. marts – Nymåne i Fiskene: Intuition og nye begyndelser. Sæt nydelige forårsintentioner, drøm stort og arbejd med det sjælelige. Tema: Forbindelse, kreativitet og vision.
  • 25. marts – Første kvartal: Nu skal der handles lidt på drømmene – første forårs-trykprøve for dine intentioner! Mærk modet og tag små skridt mod dine mål.

Forårsjævndøgn – 20. marts kl. 15.46

På fredag d. 20. marts 2026 indtræffer forårsjævndøgn. Denne unikke dag står dag og nat helt i balance og varsler forårets egentlige begyndelse – også i dig. Spirituelt indbyder forårsjævndøgnet dig til at fejre alt, hvad du har lært og groet vinteren igennem, og sætte bevidste intentioner for de næste seks måneders vækst. Tænd lys, sæt blomster og lade frisk luft strømme ind – og overvej: Hvilke frø vil du plante nu, og hvor længes du efter mere lys?

Astrologi for marts 2026

  • Merkur retrograd siden 26. februar – tid til fordybelse og at lytte mere indad end udad
  • Kraftfuld Mars/Uranus-friktion (27. feb) – opbrud, forandring og pludselige gennembrud.
  • Saturn-Neptun stor konjunktion peaker stadig frem til 4. marts – nye drømmecyklusser tager form.
  • Fuldmåneformørkelse i Jomfruen – et spirituelt klimaks, hvor det, der blokerer for healing og udvikling, kan forløses.
  • Jupiter går direkte i Krebsen 11. marts – mere kærlighed, nærhed og fokus på familie, hjem og nære relationer.
  • Nymåne i Fiskene 19. marts – spiritualitet og kreative nybrud.
  • Fra den 19. marts: Saturn & Pluto i sekstil – tid til at bygge bro fra forvandling til praksis. Marts er en måned med transformation, healing, nydannelser og vigtige valg – både privat og kollektivt. Lyt, slip, forvandl.

Numerologi – marts 2026, kaldæisk

Marts = 3, 2026 = 1. 3+1=4.

  • 4-tallers energi: Tålmodighed, opbygning, fundament, at forankre nye strukturer og rutiner.
  • 3-tallers understrøm: Kreativitet og selvudtryk (både tallet for marts og månens kraft).
  • 1-tal: Mod til at begynde på noget nyt.

Altså: Leg, men byg. Skab, men hav struktur. Gør klar til nye eventyr – men giv dem et stærkt fundament at gro i.

Vigtige datoer:

  • 3. marts (7-energi): Dyb indsigt
  • 11. marts (6-energi): Harmoni, kærlighed
  • 19. marts (5-energi): Forandring
  • 22. & 31. marts (8-energi): Manifestation og styrke

Mit tip: Brug marts på at rydde ud, lægge nye vaner og intentioner – og hold fast, også når det første forårs-mod skifter til hverdag.

Folketingsvalg 24. marts Marts får ekstra kollektiv energi, når hele Danmark stemmer til folketingsvalg. En måned med både vision og konkret handling – strømmen går fra drøm og intuitiv åbning til struktur, manifestation og bevidste kollektive valg for fremtiden.

Månedens krystal: Akvamarin Akvamarin hjælper dig med at holde ro og mod midt i forandringer, så du kan lytte til din sandhed, tale fra hjertet og støtte både intuition og fornyelse. Brug den som smykke, under hovedpuden, i meditation eller på dit alter.

Olieblanding: ForårsFlow (10 ml)

Bergamot, Lime, Spearmint, Ylang Ylang, Roman Chamomile, Geranium, Frankincense, Sandeltræ. 

ForårsFlow 10 ml. Olieblanding
ForårsFlow er din marts-essens – en nænsomt sammensat olieblanding, der støtter dig i at slippe vinterens stilstand og åbne op for forårets friske energi, fornyelse og klarhed. Navnet rummer essensen af marts: Flowet mellem det, du slipper, og det nye, der spirer frem. ForårsFlow hjælper dig til at møde livet med tillid, mod og lethed – præcis som den første blide forårsvind.

Oplev ForårsFlow
ForårsFlow er skabt til den tid på året, hvor alt begynder at bevæge sig – både i dig og omkring dig. Duftens samspil af citrus, blomster og dybe, varme noter virker forfriskende, opløftende og beroligende på én gang. Den inviterer dig til at give efter for forvandlingens flow, rense ud i gammel energi og mærke, hvordan nyt liv tager rod. Brug ForårsFlow, når du vil vække din optimisme, styrke dit selvværd og byde foråret velkommen – og hver gang du har brug for håb, balance og en blid indsprøjtning af mod.

Duftens friske topnoter løfter sindet, mens de blomstrende og varme undertoner støtter dig i at stå roligt, parkere tvivlen og træde ud i det nye med mild styrke. ForårsFlow giver dig plads til at mærke dig selv – og hjælper dig til at handle i overensstemmelse med hjertet.

Månedens spirituelle alter og marts-ritual Tema: ForårsMod • Klarhed • Indre ro & forvandling

Skab et alter med akvamarin som centrum, gerne sammen med bergkrystal, citrin og rosenkvarts. Brug lysegrøn og lyseblå dug, friske blomster, skål med vand og lys. Læg dine forårsønsker og intentioner frem – rul eller dryp ForårsMod-olie på håndled eller bryst, mærk taknemmeligheden for alt, der spirer.

Ritual: Tænd lysene, brug akvamarin og olien, og sig: “Jeg vælger at tale min sandhed med ro, og jeg tager modige skridt ind i en ny tid. Jeg viser mit sande jeg – med mildhed, tillid og flow.”

Spirituel betydning

Marts er en port til transformation, mod, initiativ og ny vækst. Nu lægger du ikke bare frø – du gror rødder, bygger fund og begynder det næste kapitel, med sandhed, forårshjerte og viljen til at blomstre i dit eget tempo.

Månedens bøn
Kære Universelle Energi og Livets Lys – Før mig nænsomt ind i forandringens tid. Giv mig ro til at lytte og mod til at handle på min sandhed. Rens mit sind, og lad mit hjerte følge forårets strømninger. Lad mit mod vokse indefra, så jeg tør tage de første skridt og lade forvandlingen åbne mit liv. Tak for alt, der spirer i mig – for hver ny mulighed, der lader mig blomstre. Tak, tak, tak.

Affirmationer – 5 Spirituelle for marts

  1. Jeg træder modigt ind i forårets energi og favner nye begyndelser.
  2. Jeg udtrykker min sandhed roligt og med kærligt mod.
  3. Jeg tager mig tid til at lytte til min intuition og handle på den.
  4. Jeg lader klarhed, ro og forandring spire i mit indre.
  5. Jeg siger ja til transformation og glæder mig over alt, der vokser frem – både i mig selv og i verden.

Reklamer & nyheder

  • 2. marts: Gratis Mini Clairvoyance Workshop
  • 3. marts: Spirituel Café aften – Free Talk
  • 9. marts: Manifestationsworkshop
  • 24. marts: Oplev Din Indre Clairvoyant workshop
  • Fra april: Flere workshops, spirituel café, og opstart på hold 5 af NEXT LEVEL Clairvoyance uddannelsen – halvdelen af pladserne er allerede taget, så meld dig endelig, hvis du mærker kaldet til at udvikle dine evner.

Nyt hold starter d. 11.-12. april i Bagsværd – læs mere på Anabella.dk/clairvoyance-uddannelse eller spørg mig direkte, hvis du har spørgsmål til uddannelsen.

Tak, fordi du lytter med, og fordi du er en del af Det Spirituelle Kompas. Må din marts være fyldt med forvandling, nærvær, forårsmod og glæde – og må du huske, at selv det mindste frø kan starte et helt nyt eventyr.

På genhør i næste episode – Kærligst, Anabella

Del min podcast episode:

Den Spirituelle Gartner

#277 Den Spirituelle Gartner med Nina Bentzon

Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på astrologi og den nye bog Den Spirituelle Gartner. Anabella taler med forfatter Nina Bentzon om livet med astrologi, personlig udvikling og tidløs visdom i en urolig verden. Med afsæt i mere end 25 års erfaring og tusindvis af sessioner undersøger de, hvordan vi kan leve mere autentisk, hjerteforbundet og blive bedre “gartnere” for os selv og hinanden.

Læs mere »
#276 Spirituelle Tanker for Juli 2026

#276 Spirituelle Tanker for Juli 2026

Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for Juli 2026. I denne episode dykker vi ind i månedens energier gennem både Numerologi og Astrologi. Juli 2026 føles som en måned, hvor vi bliver bedt om at holde balancen mellem det indre og det ydre.
På den ene side er der en stærk længsel efter ro, tryghed, nærhed og følelsesmæssig ærlighed. På den anden side er der en kraftig energi, der skubber os fremad og beder os tage stilling, handle og turde forandre noget. Det er ikke nødvendigvis en stille måned. Men det er en vigtig måned.

Læs mere »
Livsvidnet

#275 Livsvidnet med Birgitte Baadegaard

Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Romanen Livsvidnet af Birgitte Baadegaard. Anabella har inviteret Birgitte til en samtale om romanens to sider: Det virkelige aspekt og det fiktive. Hvordan forudset Livsvidnet fremtiden og hvad sker der hvis vi ikke ændrer kurs? Birgitte og Anabella drøfter også om hvad en troværdigt kilde er, hvad der skal til, for at blive taget seriøst i samfundets øjne.

Læs mere »
Stine Schou Kvistgaard og Anabella

#274 Årshjulet og den naturlige cyklus med Stine Schou Kvistgaard

Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på “Årshjulet og den naturlige cyklus” sammen med Stine Kvistgaard, der er forfatter til de to bøger: Lyslevende og Årsbogen Din Feminine Visdom. Anabella og Stine dykker ned i alt fra ritualer, hverdags spiritualitet og til de mere cykliske tilgange til livet. Bogen Årsbogen Din Feminine Visdom og de 4 cykliske årstider bliver foldet ud og Stine guider os dybt ind i livets spiritualitet.

Læs mere »
Spirituelle Tanker For Juni 2026

#273 Spirituelle Tanker for Juni 2026

Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for Juni 2026. I denne episode dykker vi ind i månedens energier gennem både Numerologi og Astrologi. Du får et inspirerende overblik over junis særlige atmosfære, hvor intuition, indre klarhed, spirituel fordybelse, forandring og sjælens kompas bliver centrale temaer. Juni 2026 bærer en stærk og mærkbar optrapningsenergi, hvor de ydre planeters kraftfulde mønstre begynder at bygge op mod en sommer, der astrologisk set kan føles både intens, transformerende og skelsættende. Det er en måned, hvor vi kan mærke, at noget større er i bevægelse – både kollektivt og personligt. Gamle forståelsesrammer kan begynde at løsne sig, og nye indsigter, muligheder og sandheder kan træde frem.
Samtidig vibrerer juni numerologisk i 7-tallets energi, som kalder os ind i stilhed, fordybelse og kontakt med den indre visdom. Hvor de ydre energier kan føles urolige eller accelererende, minder 7-tallet os om at lytte dybere, mærke efter og finde vores egen sandhed. Det er ikke en måned, hvor vi nødvendigvis skal have alle svar med det samme – men det er en måned, hvor vi kan begynde at høre vores intuition mere tydeligt.
Juni inviterer os til at spørge:
Hvad er sandt for mig nu?
Hvilken vej peger min sjæl?
Hvor har jeg brug for at slippe støj og vende hjem til mit indre kompas?
Vi ser også på månedens månefaser, hvor supernymånen i Tvillingen, sommersolhverv og fuldmånen i Skytten alle understøtter temaerne omkring nye tanker, større sandhed, mod, lys og spirituel retning.

Læs mere »
Da livet bankede på med Anne Jeppesen og Anabella

#272 Da livet bankede på med Anne Jeppesen

Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på en af livets største konfrontationer, nemlig i det øjeblik man opdager at en sygdom indtræffer og dermed står ansigt med oplevelsen af, da livet banker på. Anne fortæller om sin egen oplevelse og om hvordan hun healede sin krop og psyke.

Læs mere »