af: ANABELLA RERUP
I denne episode har jeg besøg af Lenoa Pilmann, Pædagog, leder og Ejer af Risle
INTRODUKTION:
Jeg hedder Lenoa Pilmann Mathiassen og har fra jeg var ganske ung arbejdet med børn og det er min dybe passion at skabe steder, hvor børn virkelig trives og er trygge når de er i daginstitution.
De sidste 12 år har jeg ledet en lille spirituel vuggestue på Amager, der hedder Småbørnsgruppen Risle. I Risle er der plads til 12 børn mellem 1-3 år og her arbejder vi med at skabe et trygt hjem og et fællesskab for børnene, for det er i mine øjne fundamentet for at børnene kan blive helt trygge og virkelig udvikle sig.
Vi arbejder med en viden om at børnene sanser alle vores stemninger, tanker og følelser og arbejder bevidst med dette.
Alle mine tanker om små børn og deres trivsel, ønsker jeg at bringe ud i verden og jeg har et brændende ønske om at skabe flere steder i samme ånd som Risles og steder hvor der også er større børn.
Risles logo er et livstræ, hvor rødderne er symbol på kærligheden til børnene og jo dybere og kraftige rødder vi mennesker har, jo mere selvværd og jo større virkekraft har vi. Stammen er tilknytningen til hvert barn i huset, som forbinder toppen af træet til rødderne. Træets krone er vores praksis og alle de små ting vi gør hver dag, som skaber vores rytme, struktur og som skaber børnenes hverdag i Risle. Så alt vi gør er med til at skabe sunde og kraftige rødder hos børnene.
Eller jeg kan kontaktes på telefon 30959473