af: ANABELLA RERUP
#187 Løft dig selv på 24 uger med Hanne Refsing
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på selvhjælps metoden "Løft dig selv på 24 uger". Anabella har inviteret Hanne Refsing ind i studiet til en samtale om livets mange op og nedture. Hanne er livsvejleder, motivator og forfatter.
Længde ca. 1 time og 11 minutter.
I denne episode har jeg besøg af Hanne Refsing, der er livsvejleder, motivator og forfatter.
INTRODUKTION:
Hun har skrevet bogen “Løft dig selv på 24 uger” som henvender sig til dig, der føler du er kørt fast i livet, eller bare ønsker at opgradere dig selv og leve et live i mere lethed.
Bogen er delt op på 24 uger og er skrevet i et let forståeligt sprog, og den indeholder praktiske øvelser samt meditationsøvelser, som kan bruges af alle. Bogen er bygget op, så du uge for uge arbejder med bestemte områder, der vedrører dagligdagen som relationer, arbejde, sundhed, økonomi med mere, og den er fyldt med masse af eksempler, visdom og øvelser, som kan bruges af alle i alle aldre.
Hanne Refsing er uddannet bankassistent, og efter en personlig krise i 2011 startede hun sin egen selvudviklingsrejse. Hendes bog er et resultat af ti års selvudvikling, hvor hun har erhvervet sig mange kurser og uddannelser, indenfor coaching, NLP, en mentor uddannelse, healing m.m..
Hanne har 30 års erhvervserfaring , hvor hun de første 20 år arbejdede som privat rådgiver i forskellige pengeinstitutter, og så har hun arbejdet i forskellige vikariater og de sidste 4,5 år som skolesekretær på en specialefterskole, med sårbare unge med ADHD, autisme m.m.. Det var her det for alvor gik op for Hanne, at hun har styrken og evnerne, til at hjælpe andre mennesker der har det svært. Hun sagde derfor sit job op i oktober 2023, for at forfølge sin drøm og ønske om at hjælpe andre mennesker til at få et godt liv med større selvindsigt, samt forståelse af andre menneskers handlinger.
Hun skrev derfor bogen “Løft dig selv på 24 uger”, så andre hurtigt kan få de værktøjer hun selv manglede da hun gik ned med stress. Bogen er en direkte anvendelig øvelsesbog, og ved hver uge er der plads til at notere dine egne oplevelser og erfaringer af øvelserne.
Hanne har klinik i Esbjerg, og kan kontaktes via hendes hjemmeside:
Kontakt – Hannerefsing.dk eller på mail: hanne@hannerefsing.dk
Hendes bog kan købes her:
Ønsker du at booke Hanne til et foredrag, kan hun kontaktes her:
Er du nysgerrig på hvem Hanne er klik her: