af: ANABELLA RERUP
I denne episode har jeg besøg af Lise Meijer som er kunstner, forfatter og kreativitets-mentor.
INTRODUKTION:
Hun maler sjælfulde mixed media malerier og krydrer dem ofte med ord. Men det har hun ikke altid gjort.
Da Lise som ung ikke kom ind på kunstakademiet, droppede hun at male i mange år. Hvis hun ikke var ‘god nok, i andres øjne, så ville hun slet ikke skabe.
I stedet uddannede hun sig til danser, men endte med at lave kreativitetsworkshops.
Problemet med at åbne for andres kreativitet og drømme om at skabe er, at det bliver umuligt at løbe fra sine egne! I 2010 kørte Lise hjem fra en workshop og måtte holde bilen ind til siden, da den smukkeste solnedgang ramte markerne. Og dér vidste hun, at det måtte hun fange på lærredet.
På sin egen måde, med sine egne penselsstrøg. Stille og roligt bød hun atter kreativiteten op til dans, og det endte med en udstilling. I dag lever Lise af sin kreativitet og har skabt en række produkter baseret på sine originalmalerier og tekster, bl.a. Kreative Vitaminer orakelkort, som udkom via Fønix musik i 2022.
Lise har skrevet og selvudgivet to bøger: Kreative Vitaminer – 32 tekster og motiver til dit hjerte, samt Tale med træer – 36 Kreative Vitaminer til din sjæl. Hun har også skrevet alle tekster til Kreative Vitaminer orakelkort, samt en række sange, som hun ofte synger i forbindelse med foredrag eller udstillinger.
Vigtigst af alt elsker Lise selve den skabende proces, og hun har 20 års erfaring i at støtte andre i at åbne for kreativiteten og tage konkrete skridt imod det, så drømmene bliver virkelige.
Lise holder løbende workshops i sit atelier i Sydsjælland, og du kan booke en kreativ mentor-samtale via zoom. Samtalen afrundes ofte med, at du trækker et af Lises orakelkort, og får en læsning på et af dine spørgsmål.
Hver uge udsendes nyhedsbrevet ‘Kreative vitaminer’, med sjælfulde motiver og poetiske ord. Skriv dig nemt op via hjemmesiden.
Find Lise Meijer her:
Hjemmeside med webshop: www.lisemeijer.dk
Facebookside: Lise Meijer – Creative Vitamins
Instagram: lisemeijer
Youtube kanal med Lises egne sange og tutorials: Lise Meijer
Book en mentorsamtale her: mail@lisemeijer.dk
Del min podcast episode:

#283 Spirituel Matching med Nanna Dahl
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på at være Spirituel Matching. Nanna Dahl har skabt en portal og et magisk online sted, hvor man kan finde venner og potentielle kærester, ud fra sin energi og det er sat op på astrologi, så man kan se sig selv blive matchet med andre ud fra sin Sol, Måne og Ascendant i sit horoskop. Det handler ikke kun om at finde en partner, men om at skabe relationer til andre der vil passe godt til en, så man kan fylde det man skal i den nye relation. Hør om Nannas tanker, hvorfor portalen opstod og hvad hun drømmer om.

#282 Spirituelle Tanker for Oktober 2026
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for Oktober 2026. I denne episode dykker vi ind i månedens energier gennem både numerologi og astrologi. Oktober 2026 inviterer til ærlig balance og modet til at stå ved sig selv med et åbent hjerte. Vi taler om intuition, kærlige grænser, ligeværdige relationer og balancen mellem selvstændighed og samhørighed.

#281 Mand af tiden med Simon Skipper
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på at være Mand af tiden. Anabella har inviteret Simon Skipper ind, for at tale om hvordan man(d) kan leve op til de normer og forventninger, der er i manderollen i dag. Anabella fortæller at hun så et billede af Simon, med sand og jord i ansigtet, der lige havde rejst sig fra sin egen grav, som han lå i – i 20 minutter. Det gav stof til eftertanke og denne episode handler derfor om MOD. Modet til at være menneske, til at være mand, til at være lige, til at være sig selv.

#280 Spirituelle Tanker for September 2026 med Anabella
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for September 2026. I denne episode dykker vi ind i månedens energier gennem både numerologi og astrologi. September 2026 føles som en måned, hvor afslutning og ny begyndelse mødes. Vi taler om klarhed, relationer, indre orden, modige valg og den retning, der langsomt begynder at vise sig.

#279 Hvem er Anabella ano 2026 med Heidi Meinertz Jensen
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Anabella. Heidi, som er en af Anabellas tidligere studerende på AromaAlkymist-uddannelsen, har overtaget mikrofonen og stiller Anabella en række spørgsmål om den udvikling, hun har været igennem de sidste fem år. Hvor er hun i dag, hvad kommer hun fra, og hvilken rejse har formet hende?
I samtalen får Heidi Anabella til at åbne op og fortælle ærligt om både livet, forandringerne og de erfaringer, der har præget hendes vej. De taler også om Anabellas nye bog, Kærlighedens Kompas, som hun har arbejdet på i tre år — en bog, der udspringer af dyb personlig udvikling, indsigt og modet til at følge hjertets retning.
Livet, kærligheden og den indre udvikling bliver vendt i en nærværende samtale om at stå stærkere i sig selv, lytte til sit indre kompas og turde bevæge sig derhen, hvor sjælen kalder.

Spirituelle Tanker for august 2026 med Anabella
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for August 2026. I denne episode dykker vi ind i månedens energier gennem både Numerologi og Astrologi. August 2026 føles som en måned, hvor vi bliver inviteret til at mærke vores indre høst – alt det, der er vokset frem i os, alt det vi har lært, og alt det vi nu er klar til at tage ansvar for, slippe eller bringe videre ud i verden. På den ene side bærer måneden en stærk energi af kraft, manifestation, hjertemod og nye begyndelser. På den anden side kalder den os ind i afslutning, healing, følelsesmæssig forløsning og spirituel modenhed. Det er en måned, hvor noget kan blive tydeligt. Ikke nødvendigvis gennem store ydre begivenheder, men gennem indre erkendelser, drømme, følelser og intuition. August 2026 er ikke nødvendigvis en let måned. Men det er en dybt transformerende måned.



