Hvem er Anabella Rerup Nordblomst?
Mit navn er Anabella Rerup Nordblomst, og jeg er stemmen bag podcasten Det Spirituelle Kompas, jeg er skaberen af og hovedunderviseren bag Earth Healer uddannelsen, NEXT LEVEL CLairvoyance uddannelsen samt AromaAlkymist Uddannelsen. Det er en stor glæde at få lov til at dele min dybe passion for læring og spiritualitet med jer, som både lytter med, kommer på kurser og uddannelser samt jer der besøger mig i butikken på Bagsværd Hovedgade 160.
Min rejse som lærer spænder over 18 års erfaring, hvor jeg har udviklet en grundlæggende forståelse for, hvordan læring bedst sker i et trygt og inspirerende miljø. I 2020 traf jeg den skelsættende beslutning, at sige mit job som folkeskolelærer op i Furesø hvor jeg havde været ansat i 13 år, for at dedikere mig til min spirituelle praksis.
Dette skift markerede begyndelsen på et nyt kapitel i mit liv.
I januar 2021 lancerede jeg min podcast, “Det Spirituelle Kompas,” som nu har udgivet ca. 240 afsnit og har fået en hjertelig modtagelse med over 200.000 streams via podcast apps, samt over 150.000 lytninger her fra min hjemmeside. Podcasten blev i august 2024 en fast del af udsendelsen i Storkøbenhavns og Frederiksbergs lokalradio, hvor den har opnået mere end 70.000 daglige lyttere. Den bliver sendt hver morgen og eftermiddag, på begge kanaler. Det har været en fantastisk rejse at se, hvordan mine tanker og erfaringer har fundet vej til så mange mennesker.
Med åbningen af min klinik i februar 2021, skabte jeg et rum for transformation gennem workshops, kurser og uddannelser. Allerede i august samme år kunne jeg byde velkommen til det første hold på Earth Healer uddannelsen. Siden da har uddannelsen vokset sig stærkere, og det sjettes hold afslutter i efteråret 2025. Samtidig er jeg ved at sammensætte det syvende hold, som nysgerrigt vil tage deres første skridt i Middelfart.
Nye uddannelser:
Foruden Earth Healer har jeg også udvidet med nye uddannelser. I august 2022 lancerede jeg min Aromaterapeut uddannelse, og i efteråret 2023 fulgte jeg op med NEXT LEVEL Clairvoyance uddannelsen. I april 2024 tog jeg endnu et stort skridt med åbningen af min butik og uddannelsescenter på Hovedgaden i Bagsværd, en drøm som endelig blev til virkelighed.
Til mine elever og klienter tilbyder jeg redskaber til at opdage deres indre potentiale, samtidig med at de opnår en mere spirituel-mindful og let hverdag. Min undervisning bygger på mange års erfaring, og hvad end du deltager på en workshop, kursus eller en hel uddannelse, kan du forvente et inspirerende og engageret læringsmiljø. Den nye AromaAlkymist uddannelse, som starter september 2025, er bare det næste skridt på denne spændende vej.
Mine kunder har givet mine ydelser topscore på Trustpilot og Google, en bekræftelse af den dedikation og kærlighed, jeg lægger i mit arbejde. Jeg ser frem til at møde jer i butikken og tage del i jeres rejse mod dybere forståelse og forbundethed.
Kærligst
Anabella Rerup Nordblomst
Video lavet af KIP TV - september 2025

#279 Hvem er Anabella ano 2026 med Heidi Meinertz Jensen
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Anabella. Heidi, som er en af Anabellas tidligere studerende på AromaAlkymist-uddannelsen, har overtaget mikrofonen og stiller Anabella en række spørgsmål om den udvikling, hun har været igennem de sidste fem år. Hvor er hun i dag, hvad kommer hun fra, og hvilken rejse har formet hende?
I samtalen får Heidi Anabella til at åbne op og fortælle ærligt om både livet, forandringerne og de erfaringer, der har præget hendes vej. De taler også om Anabellas nye bog, Kærlighedens Kompas, som hun har arbejdet på i tre år — en bog, der udspringer af dyb personlig udvikling, indsigt og modet til at følge hjertets retning.
Livet, kærligheden og den indre udvikling bliver vendt i en nærværende samtale om at stå stærkere i sig selv, lytte til sit indre kompas og turde bevæge sig derhen, hvor sjælen kalder.

Spirituelle Tanker for august 2026 med Anabella
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for August 2026. I denne episode dykker vi ind i månedens energier gennem både Numerologi og Astrologi. August 2026 føles som en måned, hvor vi bliver inviteret til at mærke vores indre høst – alt det, der er vokset frem i os, alt det vi har lært, og alt det vi nu er klar til at tage ansvar for, slippe eller bringe videre ud i verden. På den ene side bærer måneden en stærk energi af kraft, manifestation, hjertemod og nye begyndelser. På den anden side kalder den os ind i afslutning, healing, følelsesmæssig forløsning og spirituel modenhed. Det er en måned, hvor noget kan blive tydeligt. Ikke nødvendigvis gennem store ydre begivenheder, men gennem indre erkendelser, drømme, følelser og intuition. August 2026 er ikke nødvendigvis en let måned. Men det er en dybt transformerende måned.

#277 Den Spirituelle Gartner med Nina Bentzon
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på astrologi og den nye bog Den Spirituelle Gartner. Anabella taler med forfatter Nina Bentzon om livet med astrologi, personlig udvikling og tidløs visdom i en urolig verden. Med afsæt i mere end 25 års erfaring og tusindvis af sessioner undersøger de, hvordan vi kan leve mere autentisk, hjerteforbundet og blive bedre “gartnere” for os selv og hinanden.

#276 Spirituelle Tanker for Juli 2026
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Spirituelle Tanker for Juli 2026. I denne episode dykker vi ind i månedens energier gennem både Numerologi og Astrologi. Juli 2026 føles som en måned, hvor vi bliver bedt om at holde balancen mellem det indre og det ydre.
På den ene side er der en stærk længsel efter ro, tryghed, nærhed og følelsesmæssig ærlighed. På den anden side er der en kraftig energi, der skubber os fremad og beder os tage stilling, handle og turde forandre noget. Det er ikke nødvendigvis en stille måned. Men det er en vigtig måned.

#275 Livsvidnet med Birgitte Baadegaard
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på Romanen Livsvidnet af Birgitte Baadegaard. Anabella har inviteret Birgitte til en samtale om romanens to sider: Det virkelige aspekt og det fiktive. Hvordan forudset Livsvidnet fremtiden og hvad sker der hvis vi ikke ændrer kurs? Birgitte og Anabella drøfter også om hvad en troværdigt kilde er, hvad der skal til, for at blive taget seriøst i samfundets øjne.

#274 Årshjulet og den naturlige cyklus med Stine Schou Kvistgaard
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på “Årshjulet og den naturlige cyklus” sammen med Stine Kvistgaard, der er forfatter til de to bøger: Lyslevende og Årsbogen Din Feminine Visdom. Anabella og Stine dykker ned i alt fra ritualer, hverdags spiritualitet og til de mere cykliske tilgange til livet. Bogen Årsbogen Din Feminine Visdom og de 4 cykliske årstider bliver foldet ud og Stine guider os dybt ind i livets spiritualitet.



