Vil mit liv nogensinde ændre sig?

Kære Anabella
Jeg har et spørgsmål til dig. Jeg håber du kan hjælpe, for det æder mig op indefra:
“Vil mit liv nogensinde ændre sig, så jeg kan se ud over min sorg over mistet kærlighed (skilsmisse mod min ønske) og store økonomiske vanskeligheder. Det styrer og begrænser mit liv og tager glæden fra mig”.
Min skilsmisse ligger 7 år tilbage, men jeg kan ikke komme videre. Det kom helt bag på mig. I.fb.m skilsmissen, blev jeg alvorligt syg og har mistet arbejdsevne. Jeg er nu i fleksjob og har så lav en indtægt, at hver måned er et økonomisk mareridt, med ubetalte regninger.
Jeg har to børn jeg elsker og alligevel, er der et ‘filter’ på min lykkefølelse, så den aldrig fylder mig helt ud. Jeg taler ikke gerne om hvordan jeg har det, fordi folk har svært ved at forstå, jeg ikke ‘bare’ kommer videre.
Jeg er spændt på dit svar. Hvis der er dårligt nyt, så skriv også det. Jeg vil gerne vide hvad der er i vente.
Kærlig hilsen Elisa
_________________________________________________________________________________________________________________
Kære Elisa
Tak for dit spørgsmål. Først og fremmest, ja der kommer en ændring i dit liv, hvis du ønsker den. Lige nu vibrerer du ud fra mangel-vibrationen. Den skaber frustration og tankemylder hos dig.
Det første jeg får ind omkring dig og din situation er, at alting vil blive bedre, hvis du blot træffer en beslutning! Når du overanalyserer et problem eller en daglig udfordring, så ender det altid med følelsen af mangel. For dine tanker ender altid med at tage over, og du overset derfor den kærlige løsning, som oftes findes i hjertet.
Jeg kan tydeligt mærke dit fortabte hjerte og den smerte der fulgte med, da du endnu ikke, er ovre din skilsmisse. Når det handler om hjertesager, så tager de ting tid. Jeg får tydeligt vist, at du skal slippe dit jernhårde greb om smerten efter tabet. Du fastholder dig selv i en position, som skaber smerte mange andre steder i dit liv. Du har brug for et skifte i din energi. Du har brug for at træffe en vigtig beslutning, som kun du kender. Men da den er så vigtig, er den også hård og tung og føles som en tung byrde. Det er den faktisk også i nuet, men jo længere du vælger at udskyde den, jo hårdere bliver den.
Det bedste redskab jeg kan give dig er, at du bør lytte til din intuition. Du kender nemlig selv svaret, selvom det ikke er det du VIL lytte til.
Jeg mærker at det handler om en snarlig flytning. Til noget mindre og billigere. Det kommer til at gøre ondt, for der er nok kun plads til dig selv, men det er godt for økonomien og dermed dig.
Jeg vil gerne minde dig om, at meditation kan skabe et indre fredeligt rum, der kan være medårsag til større velvære.
Når du slipper din vrede og angsten for at være alene, så kommer glæde forfulgt at kærlighed. Både den indre og ydre kærlighed. Elsk dig selv. Begynd i dag. Jeg lover dig at du aldrig vil fortryde det.
Kærligst fraAnabella
Kunne du også godt tænke dig at få svar på dit spørgsmål? Se her, hvad reglerne er for den spirituelle brevkasse.