Galdeblære migræne
Picture of <i>af:</i> ANABELLA RERUP

af: ANABELLA RERUP

Galdeblære Migræner og Hovedpiner
5 Element Terapi - Teori og viden om Migræner

Galdeblære Migræner/Hovedpiner

Galdeblære migræne er karakteriseret ved, at den starter som en halvsidig spænding, og trækker fra kraniekanten op mod panden, og ned i nakken/skulderen, og trykker som en kniv inde bag øjet, som en skarp spids smerte.

Ofte har man haft denne form for hovedpine igennem længere tid, og den er sværere og sværere at få bugt med. En større lysfølsomhed og kvalme melder sig.

Grundmønstret er at man tager sig sammen. Trækker skuldrene op til ørerne, bider tænderne sammen og overlever. Reaktionen på at dette har foregået i rigtig lang tid, er enten at mønstret er blevet ”kronisk”, altså en måde at leve på, hvor man ikke rigtigt får slappet af, spændt ud, givet slip, holdt ferie osv. Eller også er reaktionen afmagt. Man orker ikke mere, man er tappet for energi og engagement. Man resignerer. Men inderst inde ved man godt, man burde kæmpe. Denne konflikt eller tomrum mellem at tage sig sammen og så afmagt, giver grobund for skyldfølelse, skam og selvbebrejdelser. Det foregår i en indre meget privat stilhed, fordi man i virkeligheden er flov over, man ikke lever op til egne forventninger, og måske mærker presset fra familie, manden, konen, banken, kommunen, jobcenteret, bossen osv..

Galdeblære migrænen relaterer til spændinger i sener og led, specielt fra nakke og skuldre.

Spændingshovedpine skyldes man forsøger at tage sig sammen, fordi man er presset og i virkeligheden føler sig træt og udmattet.

Når der mangler energi på Galdeblæremeridianen vil det være resultatet af en langvarig kamp, en uoverskuelig proces med sygdom, ombygning, eller ophobede bunker af opgaver på skrivebordet, som  skaber følelsen af afmagt.

Nu orker jeg bare ikke mere. Jeg kan ikke overskue det længere.

Jeg magter ikke at åbne min post. Jeg er havnet i en gældsspiral, og kan ikke længere se, hvordan jeg får betalt mine regninger.

Der er så mange opgaver, at jeg bliver lammet, og ved ikke, hvor jeg skal starte.

Afmagt og opgivelse er det modsatte af at tage sig sammen og få handlet.

Begge forhold griber dybt ind i Galdeblæremeridianens energi.

Afmagt kan også opstå, når man som barn ser sine forældre misbruge og spilde deres liv med alkohol, stoffer, kriminalitet eller handlinger, som kun fører til noget negativt. Der er intet du kan gøre. Bare kigge på.

Der er flere og flere, som finder ud af at deres allergi, faktisk er bundet til følelsen afmagt.

Det betyder bare at følelsen af afmagt kan føre til forskellige fysiske tilstande, og at en masse andre forhold er afgørende for, om det udmønter sig i migræne eller ej.

Når der mangler energi på Galdeblæremeridianen, er det ofte en vanskeligere proces at gå ind i. Som regel er de migræner der er forbundet med galdeblæren meget sejlivede og ikke lige til at få bugt med. Det der skal til er en ændring i tanker og handlinger, og lider man af kraftløshed og afmagt, er det utroligt uoverskueligt at gå i gang.

Man håber bare at en ”pille” eller et bestemt tryk på et punkt, kan få det til at stoppe. Når man så endelig har det bedre, så er man ikke længere så motiveret for at gøre noget JDet er vist meget normal og genkendeligt J

Når vi presser os selv for at præstere, så kommer vi til at overskride vores egne grænser. Men hvad er motivet for at ville præstere? Vi ønsker at være tilfredse i livet, at få anerkendelse og ros. Et eller andet ubevidst sted sætter vi lighedstegn mellem rod, anerkendelse og kærlighed. Så det handler ofte om lavt selvværd og manglen på selvrespekt og anerkendelse af egne færdigheder.  Det handler derudover om at skabe overskuelighed og lave delmål; at give sig selv ros for det der faktisk er nået og udført.

Hvis fokus udelukkende er på målet, så er man aldrig tilfreds. Hele perioden frem til målet er præget af utilfredshed. Dette bliver for mange et mønster med selvsabotage, hvor man foretager valg, som i virkeligheden ”stjæler ens tid”. Man er hele tiden er bagefter, og er i en vedvarende stresstilstand med uro, og en konstant spænding i nakken og skuldrene. Tilfredshed får dig til at sænke skuldrene og slappe af.

En anden variant er at Galdeblære meridianen ofte også omtales som Diplomaten. Dvs. Man påtager sig roller som mægler eller mellemleder, og forsøger at løse spændinger eller problemer mellem personale og ledelsen. Man kommer til at sidde mellem to stole, og helt afhængig af, hvor god og hvor meget støtte man får i den situation, kan det udløse følelsen af irritation (spænding) eller afmagt. Hvis det står på gennem længere tid vil hovedpinen ændrer sig til mere migræneagtig tilstand, og når først migrænen er inviteret ind i kroppen, så skal der mindre og mindre til for at udløse den.

Det som kan medvirke til at forbedre tilstanden er man giver sig selv mulighed for at virkelig sænke skuldrene og slappe af; lave afspænding, få sex (orgasmen udløser en spænding og genererer tilfredshed), dyrke motion (hvor du bagefter føler dig afspændt), dyrke Qi Gong, meditation, og eller yoga. Det man skal undgå er f.eks lange motionsløb, hvor man igen presser sig selv ud over egne grænser, med mindre det medfører en dejlig tilfredshed.

Del min artikel: