af: ANABELLA RERUP
#189 Relationer, poesi & livets vilkår med Lea Wiese Gosvig
Det Spirituelle Kompas stiller skarpt på relationer og poesi. Anabella har inviteret Lea Wiese Gosvig til en dyb og spændende samtale om relationer og poesi. Lea har en dyb indsigt i livets frekvenser og mærker ord spiller en stor rolle, som udspringer sig i poesi fra hjertet. Lyt ti len samtale der kommer dybt ind og folder et liv ud.
Længde ca. 2 timer og 14 minutter.
I denne episode har jeg besøg af Lea Wiese Gosvig, kunstner, digter og behandler.
INTRODUKTION:
Erhvervsmæssigt har jeg baggrund i sundhedssektoren.
Har udgivet børnebøger.
Haft et subkulturblad (min mands ) i vores dengang hjem.
Skrevet børnesange.
Har en del alternative uddannelser bag mig.
De senere år været optaget af det filosofiske også. Samtidig med det spirituelle.
Tror på værdier som sandhed
At vi alle hænger sammen, ellers ville jeg heller ikke sidde her.
Er sundhedscoach fra atwork.
Har livssamtaler
Min hjemmeside uinteressant, fordi jeg er en dårlig sælger. Og ikke interesser mig for salg.
-og har vendepunktet hvor jeg har interviewet folk om et afgørende punkt I deres liv, på youtube.
Og dagens digt
𝘋𝘦𝘳 𝘰𝘱𝘴𝘵å𝘳 𝘦𝘯 𝘴æ𝘳𝘭𝘪𝘨 𝘦𝘯𝘴𝘰𝘮𝘩𝘦𝘥,
𝘯å𝘳 𝘳𝘦𝘴𝘰𝘯𝘢𝘯𝘴𝘦𝘯
𝘪 𝘦𝘯 𝘳𝘦𝘭𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯 𝘰𝘱𝘩ø𝘳𝘦𝘳,
og det usagte lægger sig
tungt
i hjertet og rummet
to mennesker deler.
Ubemærket
synes det som om
inderlighedens kåbe
er gledet af
og hjertet forstummet.
Vi er ikke længere
på samme måde
forbundet
i et fortroligt rum,
som dengang tidsnød
ikke var en forhindring –
og vi vibrerede
ved tanken om hinanden-
ikke kunne mødes
nok,
udforske hinanden,
lytte, kommentere
og imødekomme
hinandens ønsker –
rigeligt nok.
𝘏𝘷𝘰𝘳𝘯å𝘳 𝘨å𝘳 𝘦𝘯 𝘳𝘦𝘭𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯
𝘧𝘳𝘢 𝘪𝘯𝘵𝘦𝘳𝘦𝘴𝘴𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘴𝘭ø𝘷𝘩𝘦𝘥
𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘪 𝘳𝘦𝘴𝘰𝘯𝘢𝘯𝘴-𝘥ø𝘷𝘩𝘦𝘥?
𝘌𝘭𝘭𝘦𝘳
𝘬𝘢𝘯 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘢𝘯𝘥𝘭𝘦 𝘰𝘮
𝘳𝘦𝘴𝘰𝘯𝘢𝘯𝘴-𝘶𝘥𝘮𝘢𝘵𝘵𝘦𝘭𝘴𝘦?
I en tid
hvor vi forsøger
at skabe resonans
på alt for mange planer
og føjer mere og mere til
en i forvejen tidspresset dag,
kommer vi da uforvarende til
at tilsidesætte samværet
med de
vi tager for givet?
𝘐𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘬𝘢𝘯 𝘯å 𝘢𝘭𝘵,
hvorfor selvindsigt er nøglen
til erkendelse
af det ansvar vi bærer
for vores del
af et eventuelt resonanstab
i relationen.
Hvad overhørte
og hvad overså vi
i farten?
Hvor – og hvordan
kompenserede vi?
𝘔𝘪𝘴𝘵𝘦𝘳 𝘷𝘪 æ𝘳𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥𝘦𝘯
𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘭𝘢𝘯𝘨 𝘷𝘦𝘫
𝘵𝘪𝘭 𝘰𝘨𝘴å 𝘢𝘵 𝘮𝘪𝘴𝘵𝘦 𝘩𝘪𝘯𝘢𝘯𝘥𝘦𝘯.
Og tør vi ærligheden –
kortere til genskabelsen
af resonansen –
igennem tilgivelse,
forståelse, tålmodighed
og adfærdsændring.
𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗲𝗻 𝗮𝘁 𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲 𝗲𝘁 𝗿𝘂𝗺 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗶𝗮𝗹𝗼𝗴.
Lea Wiese Gosvig
Livsfilosofisk poesi